Dansk kvalitet

Trætrapper produceret i Danmark

JPH Trapper fremstiller trætrapper af høj kvalitet, hvor vi kombinerer virksomhedens mere end 40 års stolte håndværkertraditioner med den nyeste teknologi.

Hos os får du leveret netop den trætrappe, du ønsker, og som passer præcist til din bolig. Der findes mange forskellige trappetyper, som du kan finde information om længere nede på siden, og hver type kan laves i forskellige materialer og udformninger. Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores trapper, er du altid velkommen til at ringe til os og få en uforpligtende snak.

Kort om vores trætrapper

  • Du får en totalløsning: projektering, fremstilling og montage udført fra samme håndværker
  • Alle typer leveres som højre- og venstresvingstrapper
  • Alle typer kvartsvingstrapper leveres med sving foroven eller forneden
  • Der anvendes kun ovntørt træ med den rigtige fugtighedsgrad
  • Vi fremstiller alle vores trætrapper på egen fabrik i Danmark
  • Vi fabrikere vores trapper af udsøgt træ og øvrige materialer af højeste kvalitet, så du ikke kun får en smuk trappe, men også en trappe som holder til hverdagsbrug og dagligt slid.
  • Uanset om du ønsker en klassisk trætrappe med smukke udformninger, eller en moderne stilren trappe, så sammensætter vi trappen ud fra dine ønsker og behov, hvor vi samtidig trækker på vores mere end 40 års erfaring i branchen
  • En trætrappe kan også kombineres med andre materialer som f.eks. træ og glas eller rustfri stål og glas.

Forskellige slags trætrapper

Træ er et fantastisk materiale til fremstilling af trapper, fordi det både er stærkt og fleksibelt, hvilket gør det muligt at skabe holdbare og skræddersyede løsninger. Træsorter som f.eks. eg, bøg og ask er slidstærke og kan modstå daglig brug, samtidig med at de tilfører varme og æstetisk skønhed til rummet. Træ er også let at bearbejde, så det kan tilpasses mange forskellige designstile og evt. kombineres med andre materialer som stål eller glas.

Trætrapper kan have forskellige forløb, så trappen passer perfekt til boligen og rummet hvor den skal placeres. På tegningerne nedenfor kan du se, hvordan forskellige trappeforløb er udformet. Vi vejleder naturligvis gerne om, hvilken trappetype der passer bedst ind i netop dit hjem.

Ligeløbstrappe

Standard / skrå start / bloktrin

Kvartsvingstrappe med repos

Med repos / med skrå kant og repos

Kvartsvingstrappe standard

Standard - med bloktrin

Kvartsvingstrappe

Kvartsvingstrappe to sving

Kvartsvingstrappe - spindeltrappe

Halvsvingstrappe repos

Halvsvingstrappe med repos

Halvsvingstrappe

Halv svingtrapper

Eksempler på en kvartsvingstrappe

Kvartsvingstrappen er den mest populære af de forskellige trappetyper, og som de tre følgende trappebilleder viser, kan det også være en trappe, der fremstilles i meget forskellige stilarter, så trappen matcher den bolig, den skal være en del af.

Åben 1/4 svings trætrappe med indspændt glas værn.


Oven på glas er monteret ø50 mm aske træs håndliste.

Behandling.: Ask hvidolieret. Rest hvidmalet ral 9010.

Trætrappe med kvartsving og balustre i ø16 mm rustfri stål.

Stolper type m1.
Håndlister h1 uden profil i olie behandlet egetræ.
Trin i egetræ som også er oliebehandlet.

Trætrappe med trin i eg behandlet med klar mat lak.

Håndlister H2 klarmat lak.
Balustre type 17.
Stolper dma type 17 med k1 kugle.