Et trappegelænder har en stolpe mellem hver del af gelænderet, den stolpe kaldes en mægler, og for at fremme trappens æstetiske fremtoning, udsmykker man ofte mæglerens top med en såkaldt mæglertop.
Mæglertoppe findes i et utal af designs og varianter, hvor det f.eks. kan være en kugle eller lignende som monteres oven på mægleren, en sådan er ofte i samme træsort som trappens trin, men mæglertoppen kan også være en udsmykning i selve den stolpe der udgør mægleren.
Hos JPH trapper har vi mange års erfaring som specialister i trapper og trædrejning, og vi har gennem årene fremstillet mange forskellige løsninger, derfor er vi altid klar til at rådgive om hvilken mæglertop der passer godt sammen med din valgte mægler, og den bolig trappen skal være en del af.